
Kan farver opleves med hele kroppen? Hvornår slutter et maleri? Og hvad sker der, når en kunstner arbejder med plastik i lange baner, glimmer, koste og spejle?
Kom med på efterårsferieworkshop på Esbjerg Kunstmuseum og lad os finde svar sammen. Vi skal opleve særudstillingen ‘ColorPush’ af Ruth Campau, som netop skubber farverne frem med store koste. Hun er nysgerrig på, hvordan farver kan forandre de rum vi færdes i, og hvordan man kan blive ved med at undersøge materialers og farvers muligheder.
Med inspiration fra Campaus univers, arbejder vi videre i værkstedet. Her skal vi selv lave undersøgelser, sortere fra og sætte sammen på ny i usædvanlige og skønne collager med overraskende materialer.
Vi gentager det samme program hver dag, så man skal blot kunne deltage én af dagene.
Workshoppen henvender sig fortrinsvis til børn på 6 – 11 år.
Hvornår: Tirs. d. 13/10, ons. d. 14/10 og tors. d. 15/10. Hver dag kl. 10.30 til ca. 12.30.
Pris: 20 kr. pr. barn (til materialer). Betales på dagen. Forældre eller andre ledsagende voksne betaler almindelig entré til museet (gælder ikke voksne, der følger en institutionsgruppe).
Tilmelding nødvendig på nwr@eskum.dk